CCU sigter mod at gøre CO2 til et højværdiprodukt i stedet for et affaldsprodukt – og at konvertere CO2 til til nye, værdifulde produkter, mens vi samtidig reducerer udledningen af CO2. Det er helt afgørende for både at reducere udledning af drivhusgasser og samtidig at bevæge os væk fra fossile brændstoffer, mod nye energiformer.
CCU bygger blandt andet på Power-to-X (PtX), der dækker over en række teknologier der konverterer grøn elektricitet til nye brændstoffer.
“X” i “Power-to-X” er altså det nye brændstof – eksempelvis brint (H2) – der kan anvendes som basis for eksempelvis metan og metanol, som bruges overalt.
Resultatet – eksempelvis brint – bliver dermed en energiform vi kan gemme og bruge når vinden ikke blæser på vindmøllerne, eller solen ikke skinner på solpanelerne.
Dermed bliver PtX helt afgørende for at udligne forskellen mellem den energi, naturen leverer, og det energibehov, vi har hele døgnet.
E-fuels er brændstof, der er produceret ved hjælp af elektricitet og er dermed rigtig gode til at gemme ren, grøn energi. Det får vi brug for alle de steder, hvor vi ikke kan erstatte fossile brændstoffer – eksempelvis i stål- og cementindustrien.
Udfordringen med produktionen af E-fuels er, at den er energitung. Vi mangler således mange flere vindmøller og solceller, før vi rigtig kan komme i gang.
Før stor-skala produktion af eksempelvis E-Fuels bliver teknisk og økonomisk muligt, skal vi have skabt en solid infrastruktur. Det skal være nemt at fange og at fragte CO2 fra udlederen til det sted, hvor vi skal bruge den i industrielle processer.
I tillæg til at vi skal bruge CO2 til produktion af E-fuels, skal vi også bruge store mængder helt rent vand.
Vandet skal faktisk være så rent, at det er sterilt.
Når vi har det, så tilsætter vi meget store mængder grøn strøm.
PtX går altså ud på at spalte brint (H2) og oxygen (O2) med grøn strøm. Derefter kombineres det med kulstof (C) og så har vi byggestenene til eksempelvis metanol eller ammoniak.
